En Alex King-thriller
ALEX KING ER ADFĂRDSFORSKER. Mens han holder et af sine populĂŠre foredrag for stenrige forretningsmĂŠnd, bliver en mand blandt publikum skudt og dĂžr. Alex bliver ikke alene vidne, men ogsĂ„ indblandet i politiets arbejde for at opklare dette og snart endnu et mord. Han kan benytte sin viden om personlighedstyper til at hjĂŠlpe politiet pĂ„ rette spor. KriminalkommissĂŠr Gabriel Hellmark og politiinspektĂžr Nina Mander stĂ„r nemlig pĂ„ bar bund, da flere millionĂŠrer i Stockholm pludselig trues pĂ„ livet med afpresningsbreve og efterfĂžlgende skydes ned med koldt blod. Er det en af politiets gamle kendinge, der er pĂ„ spil, eller en helt ny aktĂžr pĂ„ den kriminelle bane? KommissĂŠrens bror, journalist Fredric Hellmark, er blevet hyret til at skrive en biografi om en anonym, succesfuld virksomhedsleder. En opgave og en deadline, han ikke kan sige nej til. Da han indser, at hans arbejdsgiver i virkeligheden er en af de barskeste gangsterbosser i Sverige, er det allerede for sent. Han og hans familie hvirvles ind i en faretruende verden, hvor almindelige menneskelige spilleregler er sat helt ud af kraft. Alt hĂŠnger sammen, men hvordan? THOMAS ERIKSON er adfĂŠrdsforsker og coach i lederskab. Han bor uden for Stockholm med sin samlever og fem bĂžrn. BlĂŠndvĂŠrk er hans debutroman. âJeg overgiver mig totalt til de interessante, oplysende King-monologer om menneskelig opfĂžrsel (âŠ) Den bedste page turner-krimi, jeg har lĂŠst i Ă„r, det er imponerende af en debutant.â BorĂ„s Tidning âThomas Eriksons debut BlĂŠndvĂŠrk er en lysende og spĂŠndende krimi med en lidt anderledes hovedperson (âŠ) Anbefales varmt!â âMĂ„let befandt sig midt i kikkertsigtet. Mandens hoved var lige sĂ„ stort som solen pĂ„ denne afstand. MĂžrkere, naturligvis. Mere menneskeligt. Mere sĂ„rbart. Som sĂŠdvanlig spillede det ingen rolle, hvad offeret havde gjort galt, hvem han havde gjort vred, hvis tĂŠer han havde trampet pĂ„. Det var bare en opgave. Ă ndedrĂŠttet skulle kontrolleres. Langsomme, dybe Ă„ndedrag for at dĂŠmpe eventuelle vibrationer i kroppen. Snart ville skuddet falde.â * * * âAlex lĂ„ pĂ„ knĂŠ foran liget og forsĂžgte at undgĂ„ at fĂ„ blod pĂ„ tĂžjet. Hans hĂ„ndflader var fugtige, og han havde problemer med at holde hĂŠnderne stille. Han havde en ejendommeligt brusende lyd i hovedet, omtrent som bulderet af et fly i stor hĂžjde. Han undgik at se pĂ„ mandens ansigt. Han havde gjort det Ă©n gang pĂ„ tĂŠt hold, og det havde fĂ„et det til at vende sig i hans mave. Hvis man overhovedet kunne tale om ansigt. Det, som var tilbage, efter at kuglen havde ramt mandens baghoved, var ikke meget. Det sĂ„ ud, som om selve ansigtet var blevet revet lĂžs fra kraniet.â
