(1)

Stormtrop Edelweiss

e-bok


September 1943.

Rute: Ved nat op langs den tyrkiske kyst og derfra gennem britisk-kontrolleret farvand til Ăžen Leros.

MĂ„l: En to hundrede meter hĂžj, nĂŠsten lodret klippeformation, der er et af briternes stĂžttepunkter - Mount Clidi.

Opgave: At indtage stillingen og holde den i 24 timer, indtil den tyske landgang pÄ Leros kan gennemfÞres.

Folkene: Stormtrop Edelweiss - eliten inden for Tysklands Hochalpenkorps - som under ledelse af oberst StĂŒrmer hĂŠvder at kunne besejre et hvilket som helst bjerg i Europa.

Serien omhandler umulige missioner og krigssituationer fra Anden Verdenskrig; blandt andet SS Angrebsbataljonen Wotan under ledelse af den berygtede oberst Kuno von Dodenburg. Sammen mÄ de kÊmpe sig ud af den ene umulige mission efter den anden, imens krigen raser, og modstanderne rykker tÊttere og tÊttere pÄ.

Charles Whiting (1926-2007) var en britisk forfatter, der bÄde skrev skÞn- og faglitteratur. I lÞbet af sin lange forfatterkarriere skrev han omkring 350 bÞger bÄde i sit eget navn, men ogsÄ under en lang rÊkke pseudonymer (heriblandt Leo Kessler og Klaus Konrad). Whiting fik sin litterÊre romandebut med "The Frat Wagon" (1954). Herefter udgav Whiting en rÊkke krigsromaner, fÞr han i 1967 begyndte at skrive faglitteratur, samtidig med at han skrev og udgav skÞnlitterÊre vÊrker.