Silkevejene har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem.

Silkevejene er blændende historieformidling. Et overdådighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster.

Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa.

Denne region bandt i mere end tusind år den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det.

Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden.