For tusind år siden i en tid før menneskenes frygt for det overnaturlige levede mennesker og eventyrvæsner sammen. Frygt og misundelse begyndte at fylde menneskene, og det drev dem til mord. De overnaturlige måtte flygte for deres liv, indtil en gruppe mennesker sluttede sig til dem. De skabte medaljonerne, som hjalp dem med at bygge Muren. De skabte Vogternes Råd, og opgaven som Vogter gik i arv til deres børn, børnebørn eller oldebørn. Da Mona Skov dør, er den næste Vogter i rækken hendes barnebarn Dana.

Danas liv er på mange måder ligesom alle andres. Hun går i gymnasiet, har en syg mormor og er forelsket i sin bedste veninde. Tingene vender dog hurtigt, da Danas mormor dør og efterlader sin plads som Vogter til hende. Er Dana i stand til at opgive alting for at redde andre? Og kan hun leve op til de krav, der nu bliver hende stillet?

Uddrag af bogen

”Dana, hold nu op,” siger Eva og rejser sig også, da datteren bevæger sig ud af stuen. Dana stopper og vender sig om.

”Måske er jeg blevet skør, mor,” siger hun, hendes stemme er ved at boble over af vrede, og hun kan mærke tårer brænde i hendes øjenkroge. Det hader hun. At hun græder, når hun er vred. ”Måske har jeg en skrue løs. Måske er jeg blevet komplet sindssyg af sorg. Men i det mindste så anerkender jeg, hvad der er sket. I det mindste så lader jeg mig selv være ked af det. Jeg forsøger ikke at skjule det.” Hun råber nu. Mens hun snakker, springer spyttet fra hendes læber, men hun er ligeglad.

”Mormor er død. Din mor er død, og du opfører dig, som om ingenting er sket. Som om det bare er et lille bump på vejen. Hvis du spørger mig, er det dig, der har brug for hjælp, ikke mig.”

Om forfatteren

Sofie M. Rodam blev født i 2000 og er vokset op i en lille by på Midtfyn. Hun har altid været fascineret af det skrevne ord, og så snart hun blev introduceret til alfabetet, begyndte hun at skrive sin første bog.