(9)

Et landsbymord

ljudbok och e-bok


Julia Bird er flyttet fra London til en malerisk engelsk landsby for at begynde pÄ en frisk, og den rustikke charme og det hyggelige spisekÞkken i hendes lille hus er alt, hvad hun har drÞmt om. Men da hun river det gamle haveskur ned for at fÄ plads til et hÞnsehus, opdager hun meget mere, end hun havde regnet med 
 liget af en ung kvinde, som tilsyneladende har ligget begravet der i Ärtier, og som kaster Julia ind i et gÄdefuldt mysterium.

Da der kun er Ă©n politibetjent pĂ„ sagen i Berrywick, beslutter Julia sig for selv at lĂžse krimigĂ„den med sin egenrĂ„dige og stĂŠdige hvalp Jake som ledsager. Og dermed begynder en hĂŠsblĂŠsende tur gennem landsbyen – fra den 90-Ă„rige sĂŠrling til den tiltalende doktor samt landsbygartneren – og det lader til, at alle har noget at skjule.

Snart er Julia overbevist om, at hun har fundet ud af, hvem morderen er – lige indtil Jake, en ĂŠgte labrador, kaster sin kĂŠrlighed pĂ„ fuglene i den nĂŠrliggende sĂž – og i stedet finder den hovedmistĂŠnkte 
 druknet. Hun er tilbage, hvor hun begyndte, med flere mulige skyldige, og Julia, som for nylig har fĂ„et Ăžgenavnet Manden med leen, er fortvivlet over, om hun nogensinde fĂ„r opklaret mordene.

Men efterhÄnden som Julia ripper op i sagen i landsbyen, begynder uret at tikke. Nogen i landsbyen har allerede myrdet to gange. Vil de lade tredje gang vÊre lykkens gang for at holde pÄ deres hemmelighed?