Stalden fĂžltes pludselig sort og forladt. Jeg stivnede. Det var sĂ„ koldt i stalden, at jeg kunne se min Ă„nde i det svage lys, der sivede ind gennem sprĂŠkken fra dĂžren og de fire smalle glugger mod gĂ„rden. Og sĂ„ kunne jeg pludselig hĂžre det. En svag skraben mod muren udenfor, og sĂ„ den der vĂ„de knagen af sne, som bliver trykket sammen under fĂždderne pĂ„ nogen â eller noget.
Hun burde have passet bedre pÄ ham, Bjarkas, hendes klodsede, dumme, uskyldige lillebror. Men den hÞje, rÞdhÄrde kvinde, der dukkede op ud af intet og lugtede af dÞde, vÄde blomster, tog ham. Kvinden, og hendes uhyggelige kadavermÊnd.
Sara er nÞdt til at gÞre det godt igen, at bringe ham hjem, ogsÄ selvom det betyder starten pÄ en livsfarlig rejse. Men Bjarkas er blevet gidsel i en grusom magtkamp, fanget i et magisk mÞrke.
Og Saras eneste vÄben er en sang.