(2)

Det femte evangelium

ljudbok och e-bok


For 2000 Ă„r siden drog to brĂždre ud for at udbrede ordet om Jesus Kristus – Guds sĂžn, Messias, Frelseren – til menneskeheden uden for Israel. Den ene – Simon Peter – rejste til Rom og blev den fĂžrste pave. I den vestlige verdens katolske hĂžjborg, Vatikanet, stĂ„r endnu i dag Peterskirken, som blev opkaldt efter ham. Den anden – Andreas – rejste ĂžstpĂ„ og satte sig for at udbrede ordet i det byzantinske omrĂ„de. OgsĂ„ her blev der grundlagt en stĂŠrk, kristen kirke, funderet pĂ„ Andreas’ lĂŠrdom om Jesus, nemlig den ortodokse.

Op gennem Ă„rhundrederne kom det til en altĂždelĂŠggende splittelse mellem disse to kirkeretninger – den romerskkatolske og den grĂŠsk - ortodokse. Og ogsĂ„ andre, mindre fraktioner – som fx de grĂŠske katolikker – fandt deres plads.

SÄ kom tiden med korstog, broderdrab, relikviekrige, svig, sorg og ÞdelÊggelse af den kristne grundidé om tilgivelse, nÊstekÊrlighed og fred mellem mennesker. KlÞften mellem Østkirken og Vestkirken blev dybere og dybere med tiden.

I 2004 tager pave Johannes Paul den Anden for fÞrste gang siden den tidlige middelalder de fÞrste spÊde skridt til genforening mellem de to dele af kirken, den grÊskortodokse og den romerskkatolske. Splittelsen er et resultat af Ärhundreders stridigheder. Hans sidste Þnske er at forene alle brÞdre i troen, forene Øst- og Vestkirken; men pavens helbred svÊkkes dag for dag, og enden pÄ hans pontifikat nÊrmer sig hastigt.

To brÞdre, Simon og Alex Andreou, er vokset op i Vatikanstaten. Det er verdens mindste nation og et sandt arnested for religiÞse og kirkelige hemmeligheder. De er begge to prÊster, men tilhÞrer hver deres religiÞse retning. BrÞdrenes fÊlles ven, forskeren Ugo Nogara, er ved at forberede en mystisk udstilling om Jesu ligklÊde, et af den romerskkatolske kirkes helligste relikvier. En gang for alle har han sat sig for, at sandheden om ligklÊdet skal afslÞres. Denne afslÞring vil lÊgge en bombe under den religiÞse virkelighed af i dag og under genforen ingen af de to kirkeretninger, og stÊrke krÊfter i Vatikanet har interesser i at undgÄ sandheden. Aftenen fÞr ferniseringen findes Ugo da ogsÄ dÞd i en af Vatikanets parker.

Simon befinder sig snart pÄ anklagebÊnken. Men hvem har interesser i at hemmeligholde udstillingens resultater? Alex mÄ satse alt for at rense sin brors navn. EfterhÄnden som den endelige afslÞring truer med at komme for en dag, mÄ begge brÞdre sande, at noget dog alligevel er langt, langt stÊrkere end sandheden: kÊrlighed, tillid og tro.

Ian Caldwell, fĂždt 1976 i Virginia, USA. Amerikansk forfatter og historiker. Studerede ved Princeton University, hvor han var medlem af ĂŠressamfundet Phi Beta Kappa, og hvorfra han fik sin historiegrad i 1998. Efter denne uddannelse begyndte han sammen med sin barndomsven Dustin Thomason at skrive den semi-selvbiografiske roman Belladonnadokumentet (The Rule of Four), som blev udgivet 2004. Denne bog blev en international succes, solgt til over 30 lande og lĂ„ pĂ„ New York Times’ bestsellerliste i mere end et halvt Ă„r.

Caldwells nye roman, Det femte evangelium (The Fifth Gospel), har vÊret ti Är undervejs og bygger pÄ en enorm historisk research. Efter et Ärti med omhyggelig forberedende research vender Ian Caldwell nu tilbage med en ny intellektuel thriller, der bekrÊfter hans plads blandt vore dages mest ambitiÞse populÊrforfattere.


UpplÀsare: Thomas Guldstad
LĂ€ngd: