Tove Ditlevsens fĂžrste erindringsbind âBarndomâ beskriver en opvĂŠkst i arbejderklassen pĂ„ Vesterbro i tiden efter FĂžrste Verdenskrig. Det er fortĂŠllingen om en opvĂŠkst under trange kĂ„r og om de fĂžrste spĂŠde forfatterdrĂžmme. "Barndom" og det efterfĂžlgende erindringsbind "Ungdom" blev samlet i âDet tidlige forĂ„râ, et centralt vĂŠrk i skandinavisk litteratur, der var forud for sin tid i sin behandling af selvbiografisk stof.
"Jeg, som aldrig havde kunnet udstÄ spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se pÄ denne ÞdelÊggelse uden at rÞre en finger. De fik mig indlagt pÄ Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen "Barndom", fÞrste bind af mine erindringer, og det var fÞrste gang et lÊngere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsÊttelsen, der kom til at hedde Ungdom, brÞd min humoristiske sans for fÞrste gang igennem siden bÞrnebogen "Annelise - tretten Är". Det tragiske og det komiske ligger jo altid tÊt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tÄrer i Þjnene." - Tove Ditlevsen.